Arbejdsteknik
|
Mine billeder opstår altid i et samspil mellem mig, lærredet, farverne. Samspillet er en proces der er præget af spontanitet, følelser og min viden om teknik, dybde, lys og skygge. Den første fase er der, hvor følelserne dominerer. I den anden fase korrigeres spontaniteten med teknik, så udtrykket bliver som jeg vil have det. På den måde skaber billederne delvist sig selv.
De mange farver i mine billeder sammen med de bløde, uldne og vilde overgange muliggør, at beskuerens humør kan afgøre meningen eller stemningen i billedet. Jeg søger inspirationen gennem fortællinger der optager, provokerer eller bare interesser mig. Så selv om jeg arbejder uden bevidste motiver i billederne, vil fortællingen alligevel kunne ses. Fortællingen følger selvfølgelig med billedet.
Jeg arbejder med spartler i forskellige bredder, det får det vilde frem. Jeg bruger pensler for at få farverne til at flyde sammen og skabe harmoni mellem farverne. For at skabe dybde arbejder jeg med mange lag.
Klik her for at se forløbet
|
|
|
 |
|